Bungalow betydning

Ordet bungalow på dansk betyder en lav, enetages hytte eller feriebolig, ofte med et tag der er let skrånende eller fladt. Bungalows er typisk bygget i træ eller lette materialer og bruges ofte som ferieboliger.

Eksempler på brug

  • Min familie og jeg lejer en bungalow til vores sommerferie.
  • Den lille bungalow ligger tæt på stranden og har en skøn udsigt.
  • Vi elsker at tilbringe eftermiddagene på vores hyggelige bungalowterrasse.
  • Der er en dejlig have omkring bungalowen, hvor vores børn kan lege.
  • Den rustikke bungalow er indrettet med naturlige materialer og flotte farver.
  • Vores bungalow har et åbent køkken, hvor vi nemt kan lave mad sammen.
  • Vi har lejet en bungalow med plads til hele familien og vores venner.
  • De hvide vægge i bungalowen giver en lys og luftig atmosfære.
  • Vi har fået anbefalet en skøn bungalow i nærheden af en malerisk fiskerlandsby.
  • Det er dejligt at have vores egen bungalow, hvor vi kan slappe af og nyde ferien.

Synonymer

  • Sommerhus
  • Parcelhus
  • Enplanshus
  • Ferielejlighed

Antonymer

  • Villa
  • Fritidshus
  • Sommerhus
  • Cottage

Etymologi

Ordet bungalow stammer fra det hindustanske ord bangala, som betyder et hus i bengalsk stil. Ordet blev først brugt under kolonitiden i det 19. århundrede til at beskrive små, hyggelige boliger med lav taghældning og enkelt plan, der ofte blev brugt som ferieboliger eller strandhuse. I dag refererer bungalow generelt til en type enetageshus med et simpelt design og ofte omgivet af have eller natur.

koncentratoverspringshandlingsuper-vil?distinktionforekommelunefuldpsykiaterco?brandert