Ordet bevisbyrde refererer til det juridiske princip, hvor ansvaret for at bevise en påstand eller et faktum ligger hos den part, der fremsætter påstanden. Det betyder, at det er op til denne part at fremlægge tilstrækkeligt bevis for at støtte deres påstand. Hvis bevisbyrden ikke opfyldes, kan påstanden blive afvist.
Ordet bevisbyrde stammer fra dansk retssprog og består af to ord: bevis og byrde. Bevis refererer til den dokumentation eller overbevisende information, der er nødvendig for at underbygge en påstand eller et argument. Byrde henviser til den belastning eller det ansvar, der pålægges en person eller en part. Derfor betyder bevisbyrde i juridisk sammenhæng det ansvar eller den forpligtelse, en part har for at fremlægge tilstrækkeligt bevis for at støtte deres påstande eller synspunkter i en retssag.
pip • fist • -en • kabys • protektion • korridor • *komme • irrationel • analytisk •
